Balletskolen har virket siden 1958 og har i dag udviklet sig til en balletskole med afdelinger både i VIBORG, hvor der undervises 2 dage om ugen, og i SILKEBORG, hvor der undervises 1 dag om ugen.
Balletskolen er åben for alle, og underviser børn og voksne i Klassisk Ballet og Modern Dance.
Sæsonen slutter sidst i maj måned med en stor forestilling på Viborg Teater, hvor Ellen Østerby koreograferer en ballet, som er tilpasset elevernes kunnen.
I løbet af sæsonen bliver der arrangeret kursus med gæsteinstruktør.
BALLET ER FOR ALLE
Det er mange gode grunde til at dyrke ballet:
BALLET er først og fremmest motion.
BALLET er opdragelse og kultur.
BALLET udvikler en smuk holdning og gang.
BALLET giver berøring med musikkens verden.
Det er slet ikke en forudsætning at man har danset ballet som barn. Voksne piger og drenge kan med stort udbytte begynde at dyrke ballet.